Cromer Australia

Indhold

Postkort fra ROC

Sådan her så der ud på kanten af Australien tilbage i midten af maj, mens det stadig var dejlig sensommer (Murramarang National Park). I horisonten anes Antarktis.

Kære alle,

Hvis jeg skal nå at tilføje et sidste kapitel til første bind af ROC i Australien, er det vist på høje tid, eftersom turen om få dage går til Sydney (til Australian Conference on Optical Fibre Technology i embeds medfør) og derefter til Danmark, hvor man vil kunne risikere at støde ind i mig fra 11. juli til 14. august.

Hermed et lille koldt pust fra et land, hvor termoruder kun findes i fremmedordbogen, og hvor Rockwool er en by i Skandinavien. Vi fryser med andre ord ad helvede til i de elendige paphuse, i hvilke man må hutle sig gennem den australske vinter, der her i Canberra kan byde på nat og dagtemperaturer på helt ned til -5 og 5-10 grader! Og det er ganske vist ja. Jeg sover i øjeblikket med hue, uldsokker og -trøje og fuld Helly Hansen termoundertøjsuniform. Hver eneste nat er et eventyr i stil med camping i telt på indlandsisen. Man må sige, at man som aussie ånder og lever i pagt og takt med naturen og dens døgn- og årsrytme, både ude og inde, for om sommeren er situationen jo en ganske anden... Vi har i sidste og denne uge for første gang i otte måneder fået en ordentlig gang nedbør, som denne gang faldt som sne i bjergene. Så nu er skisportsstederne åbne, og jeg håber på at få prøvet det en enkelt gang til august.

Nedenfor følger nogle billedserier fra weekendture og fester fra de sidste forsømte par måneder, men inden da et par hverdagsbetragtninger vedrørende kulturelle forskelle på danskere og aussies.

P-skiver har man ikke, så hvordan håndhæver man tidsbegrænset parkering? Jo, P-vagterne går en tur og tegner en kridtstreg på ens bildæk, venter derefter i to timer, og vender så tilbage og udskriver bøder til folk med kridt på dækkene - meget molbo-agtigt.

Svømmehallen med det fancy navn Canberra Olympic Pool (som jeg er begyndt at besøge temmelig ofte) er en lidt speciel oplevelse. Ingen fodtøjsfrie zoner, så efter brusebadet kan man lige nå at få samlet lidt snavs under fodsålerne inden man hopper i bassinet, dejligt. Det er nemlig så smart lavet, at man går gennem en tyve meter lang korridor med fodtøj på, klæder om, og derefter tyve meter tilbage samme vej.... igen meget molbo-agtigt. For at begrænse dette problem går underbetalte ungersvende konstant og spuler gulvene, hvilket betyder, at man ofte kommer tilbage efter endt sportsudfoldelse og finder sit fodtøj og sine ejendele overrislet. I lørdags så jeg en 60-70 årig mand stå oppe på bænken og klæde sig på for ikke at blive sprøjtet til. Det så altså sjovt ud. Inde i hallen render forældre rundt - med fodtøj - og hepper på deres talentfulde unger. Sidst så jeg en af vandslangemændende spule halgulvet rent. Og hvor endte spulevandte - i svømmebassinet!!! Dejligt, især når jeg nu er ved at lære at crawle og vel drikker en halv til en hel liter af vandet hver gang :) Og det meste af anlægget er aldeles uopvarmet, så her om vinteren gælder det bare om at få brillerne på i en fart og komme ned i det varme vand. Det skal dog siges, at Australian Institue of Sport har en nyere svømmehal af noget bedre standard, som til tider er åben for offentligheden, så det kan være jeg skifter hal i fremtiden.

I Australien er mange ting omvendt, her nogle eksempler på listeform:

Man må gerne cykle på fortovet og uden lygter.

Man må ikke cykle uden cykelhjelm.

Man må gerne bortføre indkøbsvogne og efterlade dem på gaden.

Øl er dyrt i supermarkedet

Øl er billigt på værtshus.

Du må gerne medbringe egne drikkevarer på de fleste restauranter.

Benzin er billigere end diesel.

Sommer er vinter.

Sydvendt balkon er nordvendt balkon.

Et venstresving er et højresving.

Regn er godt.

Cyklister og fodgængere viger for biler (hvis de har livet kært og ikke vil svines til).

Husleje betales ugentligt.

Og der er sikkert mange andre ting jeg har lagt mærke til, men som jeg bare ikke kan huske lige nu.

Namadgi NP - Square Rock

Følgende billedserie er fra en halvdagsvandretur til Namadgi National Park (Brindabella), 40 minutters kørsel syd for Canberra. Området er som så mange i området desværre tydeligt mærket af den store skovbrand i 2003. Med på turen var min housemate Ashu samt Fred og Violaine.