Indhold
Ben Boyd Revisited
EN PÅSKE MED FISK OG FRISK VEJR
Et kig udover Disaster Bay med Nadgee Nature Reserve i baggrunden, det eneste "coastal wilderness" i New South Wales.
Kære alle,
Efter i min sidste hilsen at have givet jer et indblik i min dagligdag følger her en lille billedserie og fortælling fra en påskeweekend ved kysten i New South Wales, syd for Canberra og tæt på grænsen til Victoria (Sapphire coast).
Påskeferie og helligdage vækker minder om tæt trafik og endeløse køer på de sydfranske motorveje og på tværs af Sjælland, men her i passende afstand fra Sydney og Melbourne er der uendeligt meget plads. Jeg vendte derfor i ustresset stil tilbage til Ben Boyd National Park i tre dage sammen med to af mine housemates, Alan og Ashu. Programmet bestod som sædvanligt af vandring, vildmarkscamping, lejrbål og friluftskøkken. Vejret var usædvanligt omskifteligt. Vi ankom umiddelbart før en koldfront, så langfredag aften havde vi lunt vejr med efterfølgende regn, og lørdag og søndag var fyldt med sol og blæst og friske temperaturer! Selvom Ben Boyd ikke er et decideret ødemarksområde mødte vi i løbet af tre dages vandring (over 30km) kun tre grupper af andre vandrere, dvs. væsentligt mindre end antallet af guanaer, wallabies, kænguruer og slanger, der i samme tidsrum krydsede vores vej. Det var derfor ikke svært at finde sit eget helt private campingterritorium undervejs. Dette betød blandt andet at vi fredag aften - opstemte, men i temmelig ædru tilstand - gav los i lejrbålssang og jungletrommen på en skala der ville få "hit med sangen" til at ligne en begravelsesceremoni.
Turens højdepunkt og første adrenalintrip var da vi lørdag morgen fangede og spiste en dejlig fisk, som Ashu peppede op med en indisk inspireret tabasco-marinade. Det gjorde en ægte lystfisker som mig glad, og fangsten var specielt velkommen eftersom vi havde glemt kanga bangas og andet kød derhjemme, og derfor ellers var dømt til en vegetarweekend (som dog ikke ville have været så slem med en indisk chef på holdet, men alligevel).
Senere samme dag var jeg nær ved at træde på en fuldvoksen 1.5m lang eastern brown snake, som er et meget meget grumt og dødsensfarligt dyr! Det var turens andet adrenalintrip, og eftersom jeg fik skræmt den op med spontan stepdans og entusiastiske uhargh-lyde, forduftede den hurtigt inden den kunne blive fotograferet. Sandsynligheden for at møde en giftslange er vel omtrent den samme som for at møde andre vandrere - selv i dette "tæt befolkede" sydøstlige hjørne af landet. Ja, der er mange unikke ting ved Australien.... Til trøst for de slangebange foretrækker selv aggressive og farlige slanger oftest at stikke halen mellem - øh - benene fremfor at angribe :-) "Oftest"... ja ja, jeg tror nu at jeg skal have anskaffet mig et par benbeskyttere til at spænde på over støvlerne for fremtiden, så jeg ikke behøver lade det være op til dem. Det er jo ikke sikkert at alle slanger selv er klar over at de foretrækker at fortrække!
En wallaby eller mini-kænguru, som også er meget mørk.
Alan hviler ryggen efter ankomst til Hegarty Bay Camping Area, vores eksklusive strandresidens fra fredag til lørdag.
ROC tager temperaturen på det lokale fiskevand.
Vi har lejrbål her!
Flot udsigt at vågne op til lørdag morgen.
Heldig fisker.
Det er ikke lykkedes mig at hitte ud af fiskens navn. Den døde indenfor få minutter.
Ashu siger god for marinaden og parteringen.
Gang i bålet og fisk i gryden. ROC er helt overgearet.
Christian og Ashu ved Hegarty Bay. Vi efterlod telt og oppakning og tog på lette fjed afsted mod Saltwater Creek.
Kænguruer på stranden ved Saltwater Creek.
Ashu og en blændende strand.
En af flere store konkyliesnegle. Vi spekulerede på om de kunne spises, men var ikke desperate nok til at forsøge!
ROC ved stormomsuste Green Cape, som med sit historiske fyrtårn markerer sydspidsen af Ben Boyd National Park.
Sydhavets bidske bølger udfordrer Australiens klippekyst med dramatiske følger.
Vi holdt frokostpause og en lille siesta her inden turen tilbage.
På vej hjemad mod Canberra søndag aften ved skumringstid. Alan poserer foran et idyllisk bjerglandskab i højderne mellem kysten og den stejle opstigning til indlandsplateauet.
Det var alt for nu og formentligt sidste officielle hilsen inden jeg tager på verdensturné i slutningen af maj og i den forbindelse kommer til Danmark i juni.
Håber I har det godt allesammen.
Mange hilsner fra Rejsende Onkel Christian
Hva så der, er det bushwalk det der, det da rimlit nedern, for hey der er iknod klaver.